|
Tirsdag den 29. januar 2002: Har for
en gangs skyld ikke sovet natten til i dag,
det er snart ved at blive en dårlig vane,
men der er håb forude.
Jeg skulle på hospitalet i dag for at få nogle
andre piller til hovedet samt få svar på nogle
prøver. Ringede kl. ca. 9.30 og Ups Ups Ups!
Opdagede at ikke var på torsdag jeg skulle
til EMG og NLG undersøgelserne men I DAG!!!
kl. 9.00, sååååååååå der røg de prøver i dag.
Jeg aftalte med afdelingen at møde op i morgen
kl. ca. 10.00 for at få svar på prøverne samt
få piller mod hovedpinen. Så har de også fået
en tid til ergoterapeuten, og finde ud af
en ny tid til undersøgelserne. Det var godt
nok ærgerligt, men er så træt i hovedet at
jeg åbenbart har set helt forkert på indkaldelsen
(er jo næsten en zombie!!).
Symptomerne i hænder og fødder er hverken
blevet værre eller bedre, men min tale og
kontrol over læberne er blevet bedre. Kunne
næsten drikke af en sodavandsflaske i dag!!
:-)) Så noget godt er der da sket!. (Har også
truet kollegaerne med at jeg dukker op til
spisning og go-kart kørsel den 21. februar)
Heldigvis!! Håber at der også snart sker noget
i hænder og fødder.
Sov nogle timer i eftermiddags, laver jo
helt om på nat og dag, men det er der ikke
noget at gøre ved i øjeblikket. Ser frem til
besøget på hospitalet i morgen. Går ikke uden
at have fået et stærkere smertestillende middel!!
Vender stolt tilbage i morgen med mere nyt.
Onsdag d. 30.1.2002: Så blev det tid
til at få svar på den sidste prøve, så afsted
til hospitalet ved 10. tiden (stuegang), og
tale med overlægen Per Hansen.
Han kom næste med det samme, skønt da jeg
hader at sidde der i opholdsstuen og bare
kigge ud i luften. Svaret var ikke kommet
så han gik i aktion med det samme(synes bedre
og bedre om ham) og ringede til seruminstituttet.
Kom tilbage og sagde at svaret var negativt,
dvs. at jeg ikke er angrebet af nogle af de
virus man kan behandle (som jeg har forstået
der kun er 3 af).
Så der er altså ingen medicinsk behandling
de kan tilbyde mig, ja ja det lå jo ligesom
i luften. Fik en længere samtale med ham ang.
de forskellige smerter jeg har bl.a. hovedpinen,
(som ikke er blevet bedre desværre). Vi blev
enige om at prøve nogle andre tabletter, kan
ikke lige huske hvad de hedder, (det kommer
nok med imorgen) men det var noget nerve medicin
af en eller anden art. Håber meget at det
virker, for jeg trænger virkelig meget til
at få bare 5-6 timers sammenhængende søvn.Er
lidt rundt på gulvet af alt den søvn mangel.
Havde en slags lægeerklæring med fra kommunen
som skulle udfyldes, det ordnede han også
med det samme (opdagede at han faktisk var
en meget morsom mand når han giver sig tid
til det, de kalder ham jo lynet derude :-)
he he). Skal møde op på fredag og så bliver
det afgjort om jeg skal forblive dagpatient
eller om jeg skal gå over til at være ambulant
patient.
Og så lige lidt godt nyt, det blir bedre
og bedre med mit ansigt, ikke meget men dog
til det bedre!!
Torsdag den 31.januar 2002: Har fået
sovet ca. 4 timer natten til i dag, stod op
kl. 7 og blev for en gangs skyld vækket af
et vækkeur!! :-) Skulle jo have 3 børn afsted
til skole. Det gik heldigvis fint.
Jeg lagde mig ned og døsede til den ældste
kom hjem fra skole ved 14.30 tiden. Jeg har
været helt rundt på gulvet det meste af dagen,
regner med at det er de nye piller. Spørger
lægen om det i morgen. Det er svært at sige
om de nye piller tager smerterne i hovedet
da jeg kun har prøvet at tage 1 foreløbig,
og jeg tog den da jeg skulle i seng. De hedder
Saroten, og er små og blå. Det er kun tabletter
jeg skal tage til natten.
Smerterne i hænder og fødder er det samme,
men mit ansigt bliver bedre og bedre. Det
er da herligt, trods alt. Vender tilbage i
morgen med nyt fra lægen. :-)
forrig
side næste
side
|