Her kan du læse om andres oplevelser,
spørge andre til råds, selv komme med kommentarer og gode råd og
fortælle om dine erfaringer. Desuden kan du kommentere webstedet.
Venligst oplys din adresse, hvis jeg skal henvis til kontaktperson
i din omegn.
----------------
Læs flere indlæg i den engelsk
del af websiten
----------------
Undertegnede blev 1994/95 indlagt på
Hillerød Sygehus afd. N. med diagnosen Polyradiculitis - derefter
på Esbønderup Genoptrænings Hospital.
Det er første gang siden min sygdom
startede jeg har kunne finde en side der beskriver sygdommen, smerterne
og fremtiden så godt som jeg har oplevet det her.
Jeg er selv kommet mig rimeligt igen,
er begyndt at arbejde igen, men dette kun på grund af at jeg har
fået Invalidebil, for gangdistancen er væsentlig nedsat, jeg har
kroniske smerter i ryg og uro i benene.
Jeg er "klumsig", taber mange ting, og min arbejdshastighed er meget
nedsat, men alt i alt har jeg det godt og er som sagt glad for siden
her, da man kan læse mangt og meget.
Vil fremover bruge siden og måske også patientsiderne.
Med venlig hilsen og tak,
Inger Hansen [patienthistorie]
02.2002
----------------
Jeg er sygeplejerstuderende og er i
gang med at skive mit afsluttende projekt. Projektet omhandler,
om vi som plejepersonale kan sikre en optimal kommunikation med
kommunikationshæmmede patienter (eks. respiratorpatienter).
Det er i den forbindelse meget vigtigt for mig at finde ud af, hvordan
patienterne oplever at kommunikere med personalet, når det
er begrænset til staveplader eller andet hjælpemiddel.
Bruger vi tid nok på det og stiller vi "de rigtige"
spørgsmål, eller opleves det, at vi ikke "lytter"
nok?
Kender I nogen, der kan hjælpe mig med dette? Eller kan I
eventuelt hjælpe mig med henvisning til andre steder?
På forhånd tak.
Venlig hilsen
Monica Jørgensen
----------------
Kære Peter,
Jeg er mor til en datter, som fik konstateret GBS for 7 mdr siden.
På det tidspunkt var Caroline kun 8 mdr. gammel.
Hun var fuldstændig lammet fra bækkenet
og nedefter. Allerede dagen efter vi blev indlagt fik vi konstateret
hvad det var, og Caroline blev med det samme behandlet med Immunglobulin
i drop.
Hun fik 3 behandlinger og sygdommen vente hurtigt. Vi var indlagt
i 10 dage og allerede den sidste dag begyndte hun at bevæge benene
lidt igen.
Her 7 mdr. efter kan hun kravle, rejse
sig op ad ting og gå ved hjælp af en gåvogn eller hun holder os
i hånden. Jeg har ikke fornæmmelsen af, at hun har haft ondt siden
hun var indlagt, men hun virker følsom under fødderne.
Det er selvfølgelig meget hårdt som
forældre, at opleve ens barn lammet, og det har været svært at genoptræne
hende, da vi jo ikke kan sige til hende, at nu skal hun gøre det
og det. Men vi har selvfølgelig gået til fysioterapeaut med hende,
både på hospitalet og i varmtvandsbassin.
Men efter at hun for 2 mdr. siden er begyndt at kravle er der sket
meget motorisk med hende. Hun er nu 15 mdr. gammel og er egentlig
ikke meget bagud i forhold til hendes kammerater i vuggestuen. Hun
går dagligt op ad stigen til en rutchebanen, og det i sig selv styrker
jo hendes små ben.
Vi håber, at hun kommer ud af dette
her uden varige mén, men bare det, at hun er nået så langt allerede
er en stor lettelse!
Jeg ved ikke om du kan bruge min historie
til noget, da jeg jo med ord ikke kan beskrive hvordan Caroline
har haft det, men det, at sygdommen vendte så hurtigt er da positivt!
God bedring til dig, jeg vil følge dig på nettet:-)
Charlotte
Mouret [patienthistorie]
----------------
Læs flere indlæg under den engelsk
del af websiten
---------------
Tack så mycket för webbsidan,
jag ska gå in och titta på den.
Allt som man kan ta åt sig om denna hemska sjukdom är
intressant.
Jag själv var sjuk hösten -98 och har lite släp kvar,
ont i fötter och förlamning i ansiktet,
Jag tror och nästan vet att jag kommer att få leva med
detta livet ut, så numera accepterar man det mer och mer.
Har du själv varit sjuk eller någon anhörig kanske?
MVH
Micke
---------------
[Tilbagemelding fra Merete, hvis indlæg
kan læses længere ned på siden, flere detaljer i hendes patienthistorie]:
Det er nu konstateret endeligt at min
mand har følgeskader efter en nervebetændelse. Desværre kan man
ikke sige hvilken, men han er nu indstillet til en EMG undersøgelse
for en konstatering af skadernes omfang.
Han må nu blot lære at leve med skavankerne hvilket til tider kan
være svært men vi håber stadig at alting kan ændre sig til det bedre.
Indtil videre tak for hjælpen.
med venlig hilsen
Merete
Ahlmann [patienthistorie]
----------------
[Svar på Peter von der Fehr's indlæg]:
Kære Peter,
Forhåbentlig er du allerede kommet i behandling nu. Det er nemlig
meget vigtigt,at du hurtigst muligt får foretaget plasmaseparation
- en slags "dialyse", der renser dit blod.
Jeg er selv Guillain-Barré patient fra 1. marts 2001 og kom hurtigt
i behandling på Rigshospitalet, derfor skete bedringen hurtigt for
mig og i dec. 2001 genoptog jeg mit arbejde som lærer, dog kun 7
undervisningstimer ugentlig, da jeg stadig har smerter og bliver
hurtigt træt.
Skriv endelig og spørg, hvis der er noget jeg kan hjælpe med.
Venlig hilsen
Karen
Silbye [patienthistorie]
----------------
Hjælp!!
Jeg er en 38 årig mand der lige har fået at vide at jeg meget sikkert
har fået GBS.
Det startede med at jeg fik sovende fornemmelser i min højre fod,
så gik der lidt tid, så begyndte det at stikke og blive mere og
mere ubehagelig. Efter et par dage begyndte min venstre fod også,
derefter blev det venstre hånds tur og så kom turen selvfølgelig
også til højre hånd.
Jeg havde kontaktet min egen læge og
fik foretaget nogle blodprøver som jeg skulle have svar på om fredagen.
Men om torsdagen var jeg begyndt at miste kontrollen over højre
del af mit ansigt, dvs. jeg kunne ikke lukke mit øje og smile med
den side ej heller spise. Så jeg ringede til lægen og spurgte om
der var svar på mine blodprøver, det var kommet men intet unormalt.
Da jeg så fortalte hvordan jeg havde det syntes han jeg skulle indlægges.
Der kom hurtigt en ambulance og jeg blev kørt til Glostrup hospital,
hvor jeg blev undersøgt af en neurolog og hun fik mistanke om det
kunne være GBS. Jeg fik foretaget en cat scanning og fik taget en
rygmarvsprøve. Ud fra resultatet fik jeg konstateret GBS. Jeg sidder
nu herhjemme og er begyndt at miste kontrollen over min venstre
side af ansigtet. ( jeg udskrev mig selv da jeg hader hospitaler
)
Ikke så godt da jeg kan forstå, at jeg nok kommer til at tilbringe
noget tid der.
Der var ingen der rigtigt kunne fortælle
noget om sygdommen. Så jeg gik på nettet for at finde oplysninger
om Guillian-Barrè, og fandt heldigvis denne side.
Nu er det jo at jeg er MEGET nervøs over hvordan dette dog skal
ende. Jeg er allerede begyndt at blive deprimeret over mine udsigter,
hvor meget blir jeg mon angrebet, blir jeg lam, ender jeg i respirator,
kan mit forhold klare det, og alle de andre ubehagelige spørgsmål
der følger med, når man finder ud af at man er ramt af en sygdom
som ikke har en bestemt udvikling, og hvor to tilfælde ikke er ens.
Derfor skriver jeg til dig, for måske har du viden om andre hvis
GBS startede som mit, eller andre som læser dette ( hvis du lægger
det ud på siden ). Aner ellers ikke hvad jeg skal gøre. For som
der er en der har skrevet, hvorfor er der ingen der har skrevet
om at det endte godt.
Venligst,
PETER VON DER FEHR [patienthistorie]
Webmaster svarede:
Til de GBS-ramte - skriv!! Gerne anonymt. Patienthistorierne er
blandt de meste læste sider af websiten og giver utrolig mange mennesker
trøst og håb. Det er god terapi og desuden hjælper det læger og
sundhedspersonale.
Jeg tillader mig at oversætte indlægget til engelske i håb om at
få en response fra internationale læsere.
Peter har senere skrevet sin patientdagbog,
i håb om at få en response. Den findes under Patienthistorier, sammen
med hans emailadresse.
----------------
Læs flere indlæg under den engelsk
del af websiten
----------------
Hej,
Jeg har haft GBS for 5½ år siden. Sygdommen startede
pga en vandforening. Jeg var indlagt i 10 mdr. på Aalborg
sygehus/paraplegi funktionen i Viborg. Jeg er stadig medtaget af
GBS (krykker/kørestol).
Vill det være noget for jer hvis jeg skrev et par ord om forløbet
(jeg er vist den eneste i Dk som man ved helt hvad årsagen
er)?
venlig hilsen
Per Bisgård
----------------
Tak for oplysningerne om websiten.
Jeg er ny på nettet, så det tog lidt tid at finde ud af det. Der
var utrolig mange gode oplysninger, som kunne bruges, men hvor er
historierne, om dem som er blevet helbredt uden mén?
med venlig hilsen
Niels Jensen, Danmark [patienthistorie]
11.2001
Webmaster svarer:
Ja, hvor er de? Jeg har ganske enkelt ikke modtaget nogen, og appelerer
derfor til alle, såvel patienter som pårørende, om at dele deres
historie. Siderne med historierne er blandt de meste læste i websiten.
Niels' historie
finder du på Historiesiden.
Hold øje med Nyhedssiden, her finder du oplysninger om tilføjelser
og ændringer i siderne, samt deciderede nyheder. Tak for ros!
----------------
Tusind tak for denne informative website.
Min mand blev sidste år indlagt på Slagelse Sygehus med hvad man
troede var lændehold. Han fik også taget bl.a. blodprøver men disse
blev desværre ikke undersøgt korrekt, så igen i år blev han indlagt.
Denne gang konstaterede man at han med stor sandsynlighed har haft
en form for nervebetændelse.
Desværre kunne man ikke sige hvilken da der nu var gået et år. Man
blot kunne konstatere nogle sandsynlivis følgeskader, altså varige
mén såsom kroniske smerter samt en manglende achillesrefleks.
Når vi sidenhen har spurgt direkte
til dette fænomen har ingen læger kunne oplyse os om nervebetændelse,
ej heller på Slagelse Sygehus, og det undrer os såre at også dette
sygehus står på listen over behandlende sygehus af dette syndrom/sygdom.
Vi er jublende glade for at kunne finde
oplysninger trods alt. Som vi har oplevet det kan man let forledes
til at tro at man er hypokonder da der intet fysisk var at se på
diverse billeder. Under første indlæggelse var man ikke opmærksom
på at det evt. kunne være nervebetændelse men diagnostiserede det
som nedslidning, skønt symtomerne stadig var tilstede ved udskrivelsen.
Vi kan blot konstatere at ikke alle er opmærksomme på dette syndrom
og kan handle derefter. Til al held endte min mand ikke i respirator
men vi er overbevist om at dette kun skyldes han fantastiske gode
kondition.
Vi savner en forklaring i journalen
på at blodprøven tydeligt viste en forhøjelse af leucocytter, Neutrophilocytter,
Alanin-aminotrasferase samt C Reaktivt protein. Ingen vil svare
os!
Hænger dette sammen med en bekræftelse af at det er tegn på infektionstilstand=nervebetændelse?
Kan nogen hjælpe os?
Alt i alt er vi blot glade for at nogen
har lavet denne fantastiske website, tak for det!
Med venlig hilsen
Merete
Ahlmann, Danmark [patienthistorie]
11.2001
Webmaster svarer: Tak
for ros, det var en meget uheldig tilfælde. Er der nogen der kan
hjælpe Merete og hendes mand?
Svar til Merete: Det er ikke
karakteristisk for GBS, at de nævnte værdier er forhøjede. Diagnosen
stilles på sygehistorien og de objektive fund (undersøgelse ved
sygesengen) bekræftes ved, at der er forhøjet proteinværdier i rygmarvsvædsken
evt. ved forhøjelse af en blodprøveværdi, der hedder kreatinkinase.
med venlig hilsen,
Asger
Lauridsen, pens. prakt.læge og tidl. GBS patient.
[patienthistorie]
----------------
Jeg synes du har fået dig et rigtigt
godt web site! Med sober og nuanceret information.
Du oplyser om, hvor GBS behandles -
hvorfor medtages ikke øvrige neurologiske afdelinger, men blot RH,
åKH og i parentes Holstebro og Vejle? Der findes neurologiske afdelinger
i Roskilde, Næstved, Slagelse, Odense, Sønderborg, Esbjerg, Viborg
og Aalborg.
Sidstnævnte ikke mindst, idet jeg er ansat der som afdelingslæge
og vi foretager al behandling i forbindelse med GBS, inklusive IVIG
og plasmaseparation og selvfølgelig genoptræning. Kun i meget sjældne,
komplicerede tilfælde bruger vi eventuelt århus som samarbejdspartner.
Med venlige hilsener
Sven J. Taaholt, Danmark
Webmaster svarer -
Mange tak for ros og oplysningen, som indgik da siden blev opdateret.
------------
Du skal have tusind tak for dine website
indlæg. Jeg blev ramt af G.B.S. i oktober sidste aar, da jeg var
i Köbenhavn og laa i to uger paa Rigshospitalet, inden jeg
blev flyttet på hospital i Island, hvor jeg bor.
Her findes ingen støttegruppe eller website
og der findes ingen ting paa islandsk om G.B.S. Vi er her 2 patienter
og vi skal danne en støttegruppe og begynde med at oversætte materiale
paa islandsk.
Findes der en støttegruppe til G.B.S. patienter
i Danmark? Haaber at det her er nok kontaktinformationer,
tak igen og foraarshilsner fra Island,
Sigridur Gudmundsdottir [patienthistorie]
05.2001
Webmaster svarer -
der er netop lavet en sektion om støttenetværk under 'PatientHistorier'
hvori der henvises til denne støttegruppe.
------------
Tak for snakken, jeg har skimmet websiten,
jeg er overvældet, jeg kan desværre ikke finde fejl. Måske ville
jeg ikke kalde den demyelinisering for GBS, som vi finder som komplikation
til visse sygdomme (HIV, diabetes, cancer m.m.), men snarere sekundær
polyneuropati. Men det er vist pedanteri. Jeg er imponeret og taknemlig.
med venlig hilsen,
Asger Lauridsen,
læge, Danmark [patienthistorie]
Webmaster svarer -
Rigtig mange tak for hjælpen med at kigge websiten igennem, samt
for de mange små kommentarer og oplysninger modtaget løbende.
-----------------
Suveræn, du har virkelig lavet en meget
fin hjemmeside om GBS!
venlige hilsner
Peter Nørlund, Danmark
[patienthistorie]
Webmaster svarer:
Peter, du har været til uvurderlig hjælp i opstartsfasen, og tak
for ros!
-----------------
Det var med stor interesse, at jeg
læste det meget omfattende omkring vores ubehagelige sygdom. Jeg
må sige, at det er yderst oplysende, og der er mange af tingene,
jeg kan nikke genkendende til.
Det er glædeligt, at der er nogen,
der vil bruge tid og kræfter på at beskæftige sig med at klarlægge
omkring polyradiculitis. Jeg ved fra vores lille gruppe, hvor stor
betydning, det har, at der er steder, hvor der kan hentes oplysning
og her igennem igen mod og lyst på livet.
de venligste hilsener
Botha Underlin, Danmark
[patienthistorie]
Webmaster svarer -
Tak for de pæne ord! Websitens formål er at gøre GBS oplysninger
på dansk lettilgængelige, idet patienterne og deres pårørende, har
oftest ikke overskud til informationssøgning grundet krisen i familien.
Man kan desuden læse andres historier, til inspiration, samt slå
op i ordbogen for at forstå patientens journal.
-----------------
Læs flere indlæg i den engelsk
del af websiten