Peter
von der Fehr og hans kæreste, Lisbeth, vil gerne dele
deres erfaringer om nervebetændelse med andre. Her er
deres dagbog over Peters sygdomsforløb.
Email
dem med kommentarer, se iøvrigt Peters indlæg under
Læserindlæg
Dagbog
for fredag 1-2 2002 til tirsdag 5-2 2002:
Først vil jeg gerne lige sige undskyld til alle der
læser min dagbog, for at jeg ikke har skrevet de sidste
dage.
Fredag:
Jubi! De der blå piller kan man da sige virker (måske lidt for
godt) fik sovet og sovet, kors var helt træt af at sove :-) Da
jeg endelig vågnede var det vist kun fordi en af ungerne kom hjem
ca 14.30. Ikke så godt da lægen gerne ville have set mig og, og
vurderet om de der blå piller(saroten) var noget for mig.
Er stadig lidt rundt på gulvet når jeg vågner men har ikke så
ondt i hovedet som jeg har haft tidligere, men det kommer så snigende
som dagen skrider frem. Mine unger kom ved halv fire tiden og
så gik den dag.
Lørdag/Søndag:
Igen har jeg kunne sove nogenlunde (dejligt). Der skete ikke så
meget andet end at det sædvanlige når vi har alle ungerne, huset
var et mylder af børn, både vores og andres. Helena skulle have
en lille "fest" med sin kæreste (hmm kun 9 og har allerede
en kæreste ja de starter jo tidligt :-) puha) og et par veninder.
Så igen massere af liv i hytten.
Kan
mærke de der blå piller gør mig lidt sløv. De tager ikke smerterne
i fødder og hænder desværre, derimod er jeg konstant lidt træt
og kan næsten sove når det skal være. Vågnede lidt tidligt søndag
morgen af ungerne, Helenas kæreste havde overnattet så de startede
lidt tidligere end de plejer (der var jo 3 i sengen i stedet for
2: Helena,kæresten og Sofie). Fik afleveret mine unger ved 12
tiden da Sofie skulle til fødelsesdag kl.13.
Kan
mærke at Lisbeth og jeg er ved at gå hinanden lidt på nerverne,
jeg er jo ikke til megen hjælp lige for tiden. Har det bedst foran
pc`eren da jeg så ikke lægger så meget mærke til mine smerter
( og det er jo ikke lige noget der er godt for et forhold). Jeg
siger heller ikke så meget mere, går vist og grubler over det
hele og hvor lang tid jeg skal gå sådan her.
Nå,
men så til det lidt mere positive: ansigtslammelser blir mindre
og mindre, men fødder og hænder er desværre det samme og jo mere
jeg bruger dem jo værre føles det.
Mandag
d.4. februar 2002: Fik ikke sovet i nat det, ikke pga. min
sygdom men andre problemer. Lagde mig lidt ned og slappede af,
da Lisbeth og ungerne skulle afsted til skole og arbejde. Ringede
til hospitalet for at få at vide hvornår jeg skulle komme derud,
kunne kun få fat på en sygeplejerske som ville ringe tilbage når
hun havde snakket med lægen. Der er ikke sket noget endnu, har
ikke hørt fra hospitalet. Regner med at tage derud onsdag, så
må vi jo se hvad der sker! Skete ikke mere den dag. Havde nogle
skænderier med Lisbeth da ingen af os jo har det nemt for tiden.
Tirsdag:
Vågnede kl 13.30 igen da en af ungerne kom hjem. Fik altså sovet
ca.14 timer puuhaaa ( men trængte vist også til det, sov jo ikke
natten før og så de der blå piller), så der er jo ikke meget tilbage
af denne dag. Mine smerter i fødder og hænder er ikke blevet bedre.
Ellers er der ikke sket så meget i dag......
Onsdag
7-2-2002: Fik atter sovet nogenlunde vågnede af mig selv,
det var nok smerterne i mine hænder og fødder der vækkede mig.
Jeg ventede jo stadig på at der kom et svar på mine henvendelser
til hospitalet ( ringede jo mandag og tirsdag) men der var stadig
ikke nogen der kontaktede mig hverken læger eller sygeplejere.
Ville jo godt vide om der skulle flere undersøgelser til eller
om alt de kunne gøre var gjort, hvilket jeg syntes at kunne forstå
på overlægen.
Da
klokken nærmede sig 1. tiden ringede jeg atter til afdelingen
og fik atter fat i personalet ( de har jo meget travlt de der
læger ). Fik at vide at en læge ville ringe til mig senere. Så
jeg satte mig til at vente og (hurra) pludselig ringede lægen
vi snakkede så lidt om hvad der skulle ske fremover, og vi blev
enige om at det bedste var nok at jeg blev udskrevet fra N36.
Altså at jeg ikke var dagpatient mere, men skulle til et tjek
om ca. et måned på den ambulante afdeling.
Syntes
altså at det var lige lovlig lang tid bare tanken om at det ikke
skulle være blevet bedre på et måned, SUK ingen rar tanke. Slet
ikke da jeg syntes det blir bedre og bedre med mit ansigt nå jeg
må jo se tiden an. Lægen ville ringe til apoteket så jeg kunne
få nogle flere af de der blå piller (har fundet ud af at det er
et anti depressivt middel hvad F..... jeg så skal med det, men
tager jo heller ikke så mange som der skal til for at virke mod
depression, jeg bruger dem kun til at sove på for træt det bliver
man, det er helt sikkert.)
Så
nu er det bare at se tiden an men jeg har jo lidt travlt, skal
jo ud og køre gocart som jeg har skrevet tidligere. Her syntes
jeg lige at jeg atter lige vil nævne mit arbejde, hører jævnligt
fra dem lav som høj, og det er noget der varmer at både kollegaer
og chefer tænker på en, da der jo ikke er så meget at juble over
i denne tid
Torsdag 8-2-2002: Har også sovet godt i nat, vågnede da
Lisbeth gik, stod op da det jo ikke er smart at sove hele dagen!
Skal jo også gerne kunne sove om natten igen. :-)
En
af mine chefer ringede (junior) for lige at høre hvordan det gik,
kunne fortælle at det gik bedre og bedre med mine ansigtslammelser,
men at hænder og fødder desværre halter lidt efter. Går og venter
spændt på at mærke de mindste forandringer der også.
Hentede
pillerne på spoteket og blev overrasket da jeg åbnede dem, nu
var de ikke blå mere men lyserøde!!! Wow, men ellers skulle det
være samme piller. Hedder også Saroten og er på 25 mg. Ringede
til hospitalet og spurgte om det nu var de rigtige jeg havde fået
da de var lyserøde. Det vidste sygeplejersken ikke rigtig noget
om, men det kunne være en anden fabrikant der havde fremstillet
dem (de var faktisk billige, 79 kr for 100 stk., havde ellers
hørt at de skulle koste en formue).
Dagen
gik med lidt oprydning og lidt spil på computeren, og nu er det
snart TV-tid (hvis der ellers er noget der kan fange mig) Og så
på hovedet i seng. Det mest spændende er efterhånden at vågne om
morgnen og føle om det er blevet bedre i hænder eller fødder!! :-)
©
Copyright 2001-2004 S. Marcussen.
All rights reserved.
Oplysningerne på denne website er udelukkende beregnet til information.
De hverken må eller kan bruges som basis for at stille diagnoser eller
fastlægge behandlinger. Har man mistanke om, at man lider af Guillain-Barré
syndrom bør man hurtigst muligt søge læge. For yderligere oplysninger
venligst besøge https://www.jsmarcussen.com/gbs eller email [email protected]
|