Undertiden kan de fremadskredne lammelser ved Guillain-Barré syndrom (GBS) medinddrage mellemgulvet (diaphragma) og brystkassen (thorax). Sker dette er der en betydlig risiko for at det vil påvirke patients respiration (vejrtrækning).
Det er derfor vigtigt at patienten kommer under tæt observation, så svigt af respirationen kan behandles akut.

Observationen vil oftest finde sted på en intensiv afdeling, da disse afdelinger råder over det nødvendige apparatur.

I starten forsøges patienten behandlet med stigende ilttiskud som gives enten via en iltkateter i næsen eller via en maske. Samtidigt bør der gives vejrtrækningsøvelser ved en fysioterapeut så patienten får hjælp til at hoste slim op.

Patienten vil jægnligt få taget blodprøver som bl.a. viser iltindholdet i blodet, samtidigt med at patientens kræfter til at trække vejret undersøges via PEAK-flow apparat, hvor patientens lungefunktion undersøges ved at han puster i et mundstykke.

I en del tilfælde aftager lammelserne (eller stagnerer) under indlæggelse på intensiv afdelingen hvorefter patienten efter nogen tid kan flyttes tilbage til neurologisk afdeling.
I andre tilfælde er patientens respiration så påvirket at han ikke er i stand til at trække vejret selv. I de tilfælde må patienten have hjælp til vejrtrækningen ved en respirator.

Respiratorbehandling
Ved respiratorbehandling styres patientens vejrtrækning helt eller delvis af respiratoren. For at kunne tilkoble respiratoren må patienten først have lagt et rør (tube) ned via luftrøret til lungerne (processen hedder intubation).

I første omgang lægges røret oftest ned i halsen via munden, men undertiden vælges det fra starten at føre det ned via en lille åbning på forsiden af halsen (tracheostomi). Patienten vil i begge tilfælde få en indsprøjtning af sovemedicin og smertestillende medicin, så indgrebet ikke er forbundet med smerter eller anden ubehag.

Efter intuberingen tilkobles respiratoren.

Herefter er det bl.a. muligt at kontrollere:
- frekvens (hvor ofte respiratoren puster luft i patienten)
- volumen (hvor meget luft patienten får tilført i minuttet)
- iltkoncentrationen i luften

Respiratorbehandling kan være forbundet med ubehag (smerter og/eller følelsen af et fremmedlegeme i halsen). Det besluttes derfor i hvert enkelt tilfælde om patienten skal være vågen eller sederet (holdes sovende via sovemedicin givet som drop).

Hvor lang tid respiratorbehandlingen vil strække sig over er ikke muligt at forudsige. Undertiden i en uge - i sjældne tilfælde op mod ½ år. Forløbet vil oftest bestå i at respiratoren i starten helt overtager patientens respiration. Senere i forløbet vil patienten gradvis "tage over" så respiratorens funktion efterhånden bliver understøttende.

Sugning
På grund af tuben og den generel kraftnedsættelse kan det være svært for patienten at hoste slim op. Derfor vil der flere gange dagligt blive hentet slim op fra lungerne med et sugekateter som føres ned i tuben. Denne procedure kan være meget ubehagelig.

Kommunikation
På grund af tubens placering i luftrøret vil patienter i de fleste tilfælde ikke være i stand til at tale. Det er derfor afgørende at der etableres alternative kommunikationsformer.

Flere af disse - blyant og papir, tastatur m.m. - er imidlertid umulige at benytte for GBS-patienter på grund af kraftnedsættelsen. Ofte må der gribes til utraditionelle metoder for at patienten kan kommunikere med omverdenen.

En af de hyppigst anvendte er mundaflæsning, hvor patienten danner enkelte ord med munden. Personalet på intensivafdelingen har ofte stor erfaring i denne form for kommunikation. F.eks. "o" = ondt osv.

Andre muligheder er f.eks. "stave metoden", hvor plejepersonalet spørger "Er det en vokal?" og efter et nik eller blink fra patienten remser bogstaverne op til det rigtige bogstav nås. Denne metode kan være meget krævende for patienten, da det kan være svært at holde styr på hvor langt man er nået i ordet.

Nogle steder benyttes som alternativ billedtavler hvor patienten udpeger f.eks. et glas vand hvis han er tørstig. Kommunikation med billedtavler er imidlertid ofte begrænset til de symboler der findes.

Ofte kan kommunikationen være så vanskeliggjort at der kun findes "ja/nej" kommunikation tilbage. F.eks. hvor personalet spørger "bredt" ind til emnet: Har det noget med det og det at gøre? og så gradvis insnævrer emnet.

Sanne
10.2003

---

© Copyright 2001-2007 S. Marcussen. All rights reserved.
Oplysningerne på denne website er udelukkende beregnet til information. De hverken må eller kan bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandlinger. Har man mistanke om, at man lider af Guillain-Barré syndrom bør man hurtigst muligt søge læge. For yderligere oplysninger, venligst besøge http://www.jsmarcussen.com/gbs eller email jsmarcussen@mail.tele.dk