Alt om Guillain-Barré Syndrom: Marijke stiller spørgsmålstegn!

Det er der noget der tyder på, ifølge den anerkendte australske journalist Janine Roberts jvnfr. hendes artikelserie i The Ecologist fra May 2004. Se henvisningerne forneden.

Hun gør rede for at polio ikke skyldes en virus, men pesticider, arsenik, DDT, tungmetaller, formaldehyd mm., hvilket læger allerede i 50'erne gjorde opmærksom på. Også selve polio vaccinen kan give lammelser! Det er rystende at læse om den videnskabelige skødesløshed i forbindelse med poliovaccinens udvikling i '50erne, vaccinens alvorlige urenhed, og de dokumenterede følgevirkningerne især i form af cancer senere i livet af den vaccine der hedder SV40. (Se under "The case against SV40" and "Poisenous vaccines".)

Kurven for anvendelse af pesticider følger kurven for antallet af poliotilfælde i de vestlige lande og efterhånden også i udviklingslandene, tydeligt afspejlende hvornår pesticiderne kom i anvendelse, restriktioner blev sat i værk hhv. opgivet igen. Det man kaldte polio ytrede sig meget forskelligt. Og at man nu mener at polio er udryddet hos os i dag, skyldes, skriver hun, at man har reklassificeret de fleste tilfælde som før gik under diagnosen polio: De tilfælde som ikke førte til lammelser blev nu kaldt "viral meningitis" eller "aseptic meningitis", andre blev kaldt "non-poliumyelitis acute flaccid paralysis" og "Guillian-Barré Syndrom", siden hen er også den nu om sig gribende "Chronic Faitique Syndrome" kommet i denne gruppe. Også i WHO-regi har polio ændret navn til Acute Flaccid Paralysis" også kaldt AFP, som den nye sygdom West Nile virus WNV, som mange tusinder bare i USA bliver ramt af, også hører ind under.

"By the time Jonas Salk's polio vaccine was introduced in America i 1955, the level of infantile paralysis in the country was already a third of what it had been in 1952, due to the legislative restrictions on the use of pesticides" skriver Janine Roberts i "A shot in the dark".
Og hun skriver videre "If the process of reclassifikation had not occurred, it would have been impossible to hide the fact that infantile paralysis cases had sharply increased after the introduction of the Salk's vaccine".

Tilfældene af AFP, herunder GBS, "are rapidly getting worse. The USA gouvernment Centres for Desease Control CDC reports that AFP can have many causes. For example, it says that GBS causes 17 cases of APF per 100.000 of the US population. That translates into around 50.000 annually! Desuden 30.000-50.000 cases of aseptic meningitis serious enough to require hospitalisation". Hvis disse sygdomme gik under den gamle betegnelse fra før 1957 er der mange flere tilfælde end i 1952 da polio epidemien toppede! Se Janine Roberts artikel "The hidden epidemic".

Hun giver også forklaringen på, hvorfor man fortsætter med at give poliovaccine overalt: Den virus som man oprindelig mente var årsagen til polio har vist sig at være harmløs, idet de fleste mennesker har den i kroppen uden at blive syg af den. Men urene vacciner som Sabin's vaccine, indeholdt levende virus, som op gennem livet er begyndt at mutere i kroppen og således nu udgør en trussel, som den oprindelige poliovirus slet ikke var.

Min egen historie
Min far havde "en slags polio" da han var 5 år i 1929. Han var lam i benene, men kom sig efter et halvt år. Jeg fik GBS da jeg var 16 i 1965-66. Vi er født og vokset op i Holland, jeg flyttede som 23-årig til Danmark. Vi boede på en gård med bl.a. mælkekøer. Midt i gården, som havde et pyramideformet tag, lå høet. Da dette gav mange problemer med småkryb som hølus, dryssede min mor rutinemæssigt DDT i linnedskabene og i vores senge. Det var bittesmå, hårde korn, som vi sov i. Fra jeg var 12 -16 år arbejdede jeg, som så mange børn på landet, i sommerferierne med at rense tulipanløg, dvs. tage den yderste løse skal af hvert eneste af de tusinder og atter tusinder af løg som gik gennem vores hænder. Løgene var tørre og støvede og indeholdt med sikkerhed mange pesticider, idet de blev sprøjtet ihjel for at kunne tages op og tørres hurtigt. Forinden var de skyllet i kviksølv i en lille kanal. Kanalkanterne blev i stedet for at blive slået med le, som man gjorde op til ca. 1960, nu sprøjtet med et pesticid for at dræbe bredplanterne for en tid. Køer og får drak af kanalerne. Mange af vores lam døde af ukendte årsager, når de var ca. 4 mdr. gamle. Vi mente det var pesticiderne, men det blev aldrig bevist. Det var jo ikke nogen issue den gang.

Om efteråret arbejdede jeg, igen som så mange andre unge og voksne, i frugtplantagerne. Det gjorde vi hver weekend fra sidst i august til ind i november, og hele efterårsferien. Disse plantager blev intensivt sprøjtet med bl.a. parathion helt op til plukningstidspunktet.

Efterår 1965 fik jeg en mærkelig træthed, som blev værre og værre. Da vi var kommet til april 1966 kunne jeg heller ikke holde ud at se mad og havde således svært ved at spise. Pludselig en morgen fik jeg en mærkelig fornemmelse i min højre stortå. Den prikkede meget. Jeg begyndte at kaste op. Opkastningerne accelererede hastigt, på anden dagen hver 5. minut og på tredje dagen blev jeg indlagt. På dette tidspunkt var begge ben lammede og gjorde meget ondt. Jeg fik noget som gjorde at jeg sov i en uge. Herefter var jeg endnu mere lammet i højre side, men kastede ikke op længere. Jeg lå på et meget primitivt lille hospital i en provinsby. Lammelsen krøb rundt i kroppen, fra højre siden over i venstre via hovedet, så jeg skiftevis var lam i den én side af ansigtet, så i de anden. Jeg var også nærmest blind i en måned. Lægerne kunne ikke finde ud af hvad jeg fejlede, men indrømmede det ikke. I stedet sagde de, at jeg havde stået i træk ved et busstoppested og ville efter 14 dage springe rundt igen. De mente det sikkert godt nok, men jeg blev dybt traumatiseret af, at de ikke lyttede til mig overhovedet. De var ikke interesserede i at høre min version og om hvor bange jeg var. Jeg var nemlig fuldstændig sikker på, at dette var meget alvorligt. At man fra hospitalets side efterhånden også blev klar over, at den var gal, viste sig ved, at jeg blev flyttet mere og mere hen til det lille rum, hvor patienter blev lagt for at dø…..

Først efter 7 uger og 2 lumbal punktioner, hvor jeg også skulle opleve at lægen stak forkert, hvilket føltes som om jeg lå i den elektriske stol, fandt man ud af hvad jeg fejlede: GBS. Altså havde jeg polio efter definitionen fra før 1957, selvom jeg var vaccineret!
Men da var jeg kommet over dybdepunktet og havde selv fundet ud af, at lammelsen ikke angreb mit hjerte og mine lunger, hvilket jeg virkelig havde frygtet.
At der ikke blev talt med mig om disse temmelig alvorlige ting, gjorde, at jeg ikke kun i bogstaveligste forstand blev mundlam, men også af psykiske årsager. Da udskrivningsdagen kom, på min 17 års fødselsdag, havde jeg ikke talt til nogen i lang tid. Talegaverne kom dog tilbage så snart jeg havde forladt hospitalet sammen med mine forældre og vraltede rundt i byen til deres store bekymring. Men nu skulle jeg ud og se! Forår og sommer var jo gået forbi uden mig! Jeg kunne dog ikke komme ned fra bitte små trin som bare var 2 cm, fordi alle mine led var som rustet fast. Fra at have været radmager midt i sygdomsperioden, var jeg nu enorm tyk i hovedet og overkroppen på grund af store doser cortison. Jeg var ung og kom mig hurtigt. Efter 1 - 2 måneder var jeg normal igen. Troede jeg.

Der har nemlig været alt muligt siden, som måske har forbindelse til dette. For eksempel udviklede jeg en kraftig høfeber mens jeg var indlagt, og som generede mig i 20 år frem. Som 24 årig skulle jeg gennem en mindre operation under narkose, men narkosen virkede ikke, hvilket det kun var mig der opdagede og ikke narkoselægen eller operationssygeplejersken. Denne oplevelse blev til et hyppigt tilbagevendende mareridt i mange år, og som nu 31 år efter fortsat en sjælden gang kan dukke op. Det skyldes sandsynligvis, at min egen binyrebarkhormonproduktion ikke var normaliseret efter cortisonbehandlingen. Og jeg var nu i et fremmed land uden medfølgende journal, hvoraf det måske ville have fremgået.

I 25-års alderen fik jeg migræne flere gange om måneden, men efter fødslen af min datter da jeg var 29, blev det til 3 anfald om ugen i et års tid. Dette, samt endnu en dårlig hospitalsoplevelse pga. en fejlanbragt podendusblokade i forbindelse med fødslen, en usigelig træthed og evig følelse af at være underernæret og skrækkelig sulten, gjorde at jeg ikke valgte at få flere børn. Sulten var reel, fordi der efter fødslen var utallige madvarer jeg ikke kunne tåle længere. Indtil jeg droppede først mælkeprodukter, så kaffe, hvilket også gjorde at migrænen aftog, dog for fortsat at dukke op mindst 2 gange om måneden i forbindelse med menstruationerne. Min fornemmelse er, at mit hormonsystem blev påvirket uhensigtsmæssigt i puberteten enten af pesticiderne eller af cortisonen, eller af begge dele.

Som 39-årig blev jeg i 1989 indlagt igen i mange uger med akutte leddegigtbetændelser ca. 36 steder i kroppen da det var værst, som følge af en madforgiftning, som jeg ikke havde mærket noget til, forårsaget af en yersenia bakterie. Igen var jeg totalt handicappet i et halvt år, men 1-2 år efter var der kun små skavanker tilbage. Dog er det de sidste 5 år i mere eller mindre grad vendt tilbage. Det begyndte efter et maveinfektion på en udlandsrejse, men nu også herhjemme, når jeg har indtaget mad, jeg ikke kan tåle.

Hvor der før var pauser, har jeg nu altid smerter et eller flere steder: Mest i nakken, men også skiftevis i armene, fødderne, i rygsøjlen, mest på det sted hvor man i sin tid lavede lumbalpunktionen. Selvom jeg elsker at bevæge mig, skal jeg være forsigtig med det, ellers kommer der en slags smertefulde muskeltics eller smerter ved senehæftningerne. Det er for mig kendte smerter, men som ikke forstås af min læge eller fysioterapeut. Det er ikke bare smerter pga. stigende alder, for dem kan jeg godt skelne fra.

For at det ikke skal være løgn blev jeg for 3 år siden opereret for brystkræft. Dette har jeg indtil videre heldigvis ikke mærket noget mere til, selvom jeg tog ikke imod tilbud om sygehusets behandling. Jeg var alt for bange for, at min almentilstand vil blive forværret og det igen vil gå ud over bevægeapparatet.

Er det senvirkninger efter GBS, pesticiderne eller poliovaccinen?
Kan muskelsmerterne og det faktum at jeg bliver ramt på mit bevægeapparat som f.eks. efter yersenia-infektionen og andre maveonder, være en slags senfølger efter GBS og pesticiderne? Kan poliovaccinen have noget med det at gøre? Jeg har altid været overbevist om at det var pesticiderne i frugtplantagen, som var den umiddelbare anledning til mit tilfælde af GBS, hvilket falder i tråd med Janine Roberts redegørelser. Det er derfor jeg synes hendes artikler er så vigtige. De passer til mine erfaringer. Derfor er jeg spændt på om det også gælder for nogen af Jer, som læser dette og Janine Roberts artikler?
Mht. til min brystkræft: Da der er ikke tale om arvelighed, kan det så have været en følge af poliovaccinen jvnfr. Janine Roberts afsnit "The case against SV 40" i artiklen "Poisenous vaccines" Gad vide om man i dag kan finde frem til om vi i Holland i 1961 blev vaccineret med poliovaccine SV40.

Jeg er blevet meget tvivlende hvad angår de påståede positive virkninger ved vaccinationer i det hele taget. Hvad betyder vaccinationerne for vores immunforsvar? Snart sagt alle lider af autoimmune sygdomme, som faktisk først for alvor dukkede op sidst i 1950'erne, og siden er disse sygdomme steget meget voldsomt i antal og udbredelse uden at man ved hvorfor. Kurven følger tilsyneladende vaccinationernes fremmarch. Der foregår lidt spredt forskning. Kan manglen på grundig forskning skyldes manglende økonomisk interesse hos medicinalfirmaerne? Ligesom vaccinationsskader sjældent anerkendes, selvom forældrene ser en åbenlys sammenhæng. Men man kan drage sin egne konklusioner af de tilgængelige statistikker.

Det hele lyder som en værre gyser, som er svært at tro på. Men jeg kan ikke være den eneste, som har været så uheldig, selvom jeg håber det for jer andre. Til trods for alt dette har jeg levet et godt og aktivt liv, har altid kunnet fundet mine egne løsninger. Er ikke blevet hængende i medicinforbrug, og har klaret meget via tilpasset kost, regelmæssig bevægelse og en sikker tro på, at det også vil gå over denne gang. Men derfor vil jeg alligevel gerne vide om der er en forklaring…

med venlig hilsen
Marijke
05-2005

Litteraturhenvisninger
The Ecologist Nr. 5, May 2004. Kan lånes fra biblioteket. Artiklerne kan også findes online dog først fra juli 2005, da arkivet er under opdatering. Se www.theecologist.co.uk og kig under "archive".

Polio Special Part 1: Janine Roberts: A shot in the dark. (Her gennemgås reclassification fra polio til bl.a. GBS og aseptic meningitis.)
Polio Special Part 2: Janine Roberts: Polio: Are pesticides to blame? and The case against the polio virus.
Polio Special Part 3: Janine Roberts: The hidden epidemic. (Med WHO-tal om bl.a. GBS og aseptic meningitis, hhv. 50.000 og 30-50.000 om året i the USA.)
Polio Special Part 4: Poisonous vaccines. (Bl.a. om fund af SV40 virus (fra poliovaccinerne?) i brystkræfttumorer, hjernetumorer, knoglekræft osv. verden over.)
Polio: References. (Kun på nettet.)