10. 11. 1998.
På arbejdet mærker jeg en snurrende fornemmelse i højre
fod, men tænker ikke nærmere over det.

Mig og min kone, GBS-træf
Maj 2002
11. 11. 1998.
Tager på arbejde kl. 6.30. Kl. 8.00 kontakter jeg lægen,
da jeg kan mærke, at noget er helt galt. Er hos lægen
kl. 12.00 og bliver undersøgt, hvorefter han kontakter neurologisk
afdeling på Holstebro sygehus. Jeg bliver indlagt kl. ca. 14.00,
hvor jeg bliver undersøgt.
12. 11. 1998.
Jeg får taget rygmarvsprøve og får stillet diagnosen:
polyradiculitis.
14. 11. 1998.
Kommer i behandling med plasmeferese. jeg er lammet især i arme
og ben, hænder og fødder og skal have hjælp til
alt.
Efter 4 uger kan jeg komme hjem på weekend med kørestol
og mange andre forskellige hjælpemidler.
I julen sidder jeg stadig i kørestol, men kan begynde at gå
med gangstativ. Jeg er også begyndt genoptræning hos fysioterapeut
to gange daglig.
14. 1. 1999.
Jeg bliver udskrevet, og jeg går nu med rollator og armstokke.
Kræfterne er også så småt begyndt at komme
i armene. Jeg går til træning 2 gange om ugen.
14. 4. 1999.
Er til kontrol. Jeg går nu med én armstok, og indenfor
kan jeg klare mig uden.
17. 6. 1999.
På nuværende tidspunkt kan jeg gå på jævnt
terræn uden hjælpemiddel, jeg kan rejse mig fra stole
i almindelig højde, men har stadig ikke bevægelighed
nok i forleddene, samt ikke kræfter nok i arme og hænder,
jeg kan dog løfte 10 - 12 kg.
10. 2002.
Jeg synes jeg har fået det bedre her i
sommer. Jeg har fået mere styr på mine fødder.
F.eks. kan jeg gå i træsko og er bedre til at gå
på trapper. Jeg ryster heller ikke så meget på hænderne
mere.
Jeg har fået behandling med Kraniosakral, om det er det der
har hjulpet, ved jeg ikke, men det er også lige meget, bare
det har hjulpet.
Venlig hilsen,
Harry Jensen
© Copyright 2001-2004 S. Marcussen.
All rights reserved.
Oplysningerne på denne website er udelukkende beregnet til information.
De hverken må eller kan bruges som basis for at stille diagnoser
eller fastlægge behandlinger. Har man mistanke om, at man lider
af Guillain-Barré syndrom bør man hurtigst muligt søge læge. For
yderligere oplysninger, venligst besøge http://www.jsmarcussen.com/gbs
eller email
Webmaster@jsmarcussen.com