- Forekomst -
Smitter GBS?
Hvordan får man sygdommen?
Udløsere og deres virkning
GBS og gravide
Relevante links
Smitter GBS?
Guillain-Barré syndrom (i websiten forkortet til GBS) er hverken smitsomt eller arveligt. Den er en sjældent forekommende akut nervebetændelse. Den er så sjælden at den kun rammer 1-2 personer ud af 100.000. I Danmark rammes ca. 70 mennesker årligt.
Top
Hvordan får man sygdommen?
Generelt siges det at syndromet kan ramme ethvert individ uden hensyn til køn, alder, årstid, etnisk baggrund eller geografi. Der er imidlertid foretaget undersøgelser, der rejser tvivl om påstanden.
Eksempelvis har nogle undersøgelser påvist at mænd har en let øget sandsynlighed for at pådrage sig Guillain-Barré syndrom (forhold ca. 1,3-1,5 mænd:1 kvinde). Desuden at unge voksne og ældre af begge køn er mere udsatte. Syndromet ses imidlertid meget sjældent hos småbørn.Ingen ved, hvorfor GBS rammer nogle personer og ikke andre. Hos de fleste patienter er den ofte forud gået af en virus eller
bakteriel infektion som udløser sygdommen, men dens egentlige årsag kendes endnu ikke. Idet den følger en infektion ('post infection') og forårsager at ens immunsystem angriber sig selv ('auto immune'), kaldes den for en "post infektiøs autoimmun sygdom".
Det menes at ca. 70% af patienterne har haft en forudgående infektion. Man får typisk GBS 2-3 uger efter en forudgående mave- eller luftvejsinfektion. Infektionen, som hyppigst skyldes Campylobacter jejuni (C. jejuni) eller Cytomegalovirus (CMV), når generelt at forsvinde, før GBS symptomerne dukker op.
Andre organismer er også implicerede, såsom Epstein-Barre, Mycoplama pneumoniae m.fl. GBS kan desuden opstå i sjældnere tilfælde i op til 6 uger efter en operation, samt efter visse vaccinationer.
Eksempelvis er en massevaccination i 1976 mod influenza i New Jersey blevet kædet sammen med en let stigning i antal af GBS tilfælde blandt de vaccinerede. Herefter blev vaccinations-programmet standset. En lignende stigning blev observeret i Finland i 1985 efter et nationalt poliovaccinationsprogram. Der findes andre eksempler, men en egentlig sammenhæng mellem vaccinationer og GBS er ikke endeligt påvist, og emnet diskuteres fortsat intenst. Yderligere information om GBS & vaccinationer findes under 'Links' forneden samt 'Helbredelse'.
Endelig bliver en form for demyelinisering som ligner GBS udløst i forbindelse med visse sygdomme såsom HIV, neuroborreliose, maligne lymfomer m.m. samt sukkersyge og overforbrug af alkohol. Den kaldes for sekundær polyneuropati.
Konklusionen er at millioner af mennesker udsættes dagligt for infektioner, operationer, vaccinationer og andre påvirkninger, som har vist sig at kunne udløse GBS. Kun en meget lille del af disse udvikler sygdommen.
Udløsere og deres virkninger
Man har rapporteret en let stigning i antal tilfælde om efterår og vinter, i visse områder af verden. Disse sæsoner kendetegnes af et øget antal influenzaagtige virussygdomme som menes at 'udløse' GBS.I Kina og Japan optræder Campylobacter endnu hyppigere end i Vesten som den forudgående infektion der udløser GBS. Der er fundet visse former af sygdommen som tilsyneladende opstår hyppigere end ellers, i visse områder i Kina. De menes at være forårsaget af baterier der trives under de uhygiejniske betingelser der findes i de områder.
Den formodede 'udløsers' natur har tilsyneladende ingen betydning hvad angår betændelsesfasen, forløbet eller prognosen. Dvs. om man får GBS som følge af en virusinfektion, en vaccine eller om årsagen ikke er kendt. Forløbet og prognosen er individuelt, og varierer fra patient til patient.
Derimod mistænkes Campylobacter jejuni (C. jejuni) for at udløse den aksonale type af GBS. Se 'Skadevirkning' for en nærmere beskrivelse.
Den aksonale type forbindes med alvorlige motoriske symptomer, aksonale skader, lavere CSF protein, behov for respirator og en dårlig prognose. Typen optræder hyppigere end AIDP typen i Japan og Kina, hvorimod AIDP er den mest almindelige form i USA og vesteuropa.Når GBS optræder efter en forudgående Cytomegalovirus (CMV) infektion, ses primært sensoriske symptomer og en mere alvorlig forløb.
GBS og gravide
Graviditet hindrer ikke GBS-udbrud. Det vil sige, at er man gravide så kan man pådrage sig syndromet på lige fod med alle andre.
Man mener endvidere at gravide har ikke en øget tendens i forhold til andre for at få GBS.Pådrager gravide sig sygdommen er det ikke klarlagt hvorvidt sygdomsforløbet påvirkes af graviditet og fødslen. Der kan evt. være en større risiko, for at barnet bliver født for tidligt, eller for at moderen er for svækket til at kunne føde normalt. Ellers forløber graviditeten i de fleste tilfælde normalt. Forskere mener, at selvom moderen lider af GBS under graviditeten, så viser fosteret ingen tegn på symptomer.
Se iøvrigt overvejelserne under 'Helbredelse' og læs 'Patienthistorier' for beretninger om gravide med GBS.
Links til yderligere oplysning
Se også den engelsk sektion af websiten for flere links og patienthistorier.- Vacciner, om at undgå influenza m.m.
Vaccinationsforum
Dansksproget. Influenzavaccine og GBS
Bedre Medicin: Influenzavaccine
Mere om vacciner.
- Patienthistorier
Danske og fremmedsprogede patienthistorier til inspiration og støtte for patienter og pårørende. Der findes beretninger fra gravide i samlingen, se 'Børn/unge/gravide'.
© Copyright 2001-2007 S. Marcussen. All rights reserved. Oplysningerne på denne website er udelukkende beregnet til information. De hverken må eller kan bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandlinger. Har man mistanke om, at man lider af Guillain-Barré syndrom bør man hurtigst muligt søge læge. For yderligere oplysninger venligst besøge http://www.jsmarcussen.com/gbs eller email jsmarcussen@mail.tele.dk