Tirsdag
2. Januar 2002: Jeg får de første symptomer,
sovende fornemmelser i højre fod.
4.
Januar 2002: Det begynder at stikke og blive mere og mere
ubehagelig.Symptomerne går også over i venstre fod,
og samtidig starter de langsomt i venstre hånd.
6.
januar 2002: Så kom turen selvfølgelig også
til højre hånd. Kontaktede vagtlægen på
Glostrup Sygehus som henviste mig til egen læge imorgen.
Mandag
d. 7. januar 2002: Min egen læge undersøgte
mig og sendte mig til blodprøvetagning imorgen.
8.
januar 2002: Blodprøvetagning. Tilstanden er gået
over til at omfatte begge fødder og hænder. Får
svar på blodprøverne på fredag.
9.
januar 2002: Begynder så småt at miste kontrollen
over min højre ansigtshalvdel. Jeg kan ikke lukke mit
øje og smile med den side ej heller spise.
Torsdag
d. 10. januar 2002: Ringede til lægen . Han havde
svar på blodprøverne, som var normale. Da jeg så
fortalte hvordan jeg havde det syntes han jeg skulle indlægges,
og få foretaget CT-scanning og lavet en rygmarvsprøve.
Der
kom hurtigt en ambulance og jeg blev kørt til Glostrup
hospital, hvor jeg blev undersøgt af en unge reservelæge/neurolog.
Det overrasker mig at hun hurtigt nævner GBS. Men selvfølgelig,
nogle af de klassiske symptomer var der jo.
Jeg fik foretaget en cat scanning og fik taget en rygmarvsprøve.
11.januar
2002: Jeg udskrev mig selv igår nat, da jeg egt. havde
det meget godt, men at man havde mistanke til GBS.
Mødte op idag på sygehuset og får taget yderligere
blodprøver og endnu en rygmarvsprøve (da der var
blod i den første prøve). De viste med 99% sikkerhed
at det var GBS.
Det
eneste jeg får at vide er at det kunne lamme mig helt
og at det kunne tage dage, mdr. eller år plus at det ikke
var sikkert at jeg blev helt resitueret!! Der kunne være
nogle mén efter.
Det er noget af en oplysning at få, udover det har de
intet fortalt. Derfor er jeg lykkelig da jeg finder denne website.
Der var iøvrigt ingen af lægerne der henviste til
den.
12-13.
januar 2002: Hjemme denne weekenden . Jeg begynder også
at miste kontrollen over min venstre side af ansigtet. (jeg
udskrev mig selv da jeg hader hospitaler).
Mandag
d. 14. januar 2002: Mødte op igen til yderligere
blodprøver. Jeg havde også en fæcesprøve
med.
15.
januar 2002: Har mærket de første tegn på
svaghed i mine ben, og bliver lidt deprimeret over det.
Kan stadig gå og lave de alm. dagligdags ting.
Mødte
igen op på Glostrup og talte med overlægen på
neurologisk (er indlagt, men nægter at overnatte før
det ikke kan undgås!). Han siger jeg skal i fysioterapi
for ansigtet (mærkeligt, da jeg absolut intet kan gøre
med ansigtet, smile, rynke panden, blinke osv.).
De har endnu ikke fundet ud af hvad der har forårsaget
GBS, men går i gang med udelukkelsesmetoden, bl.a. Borrelia,
Campylobacter jejuni osv.
Jeg
har ingen behandlig fået tilbudt endnu, regner med det
er fordi de endnu ikke ved hvorfra GBS stammer. Møder
op i morgen, og håber der er kommet nogle resultater på
alle blodprøverne og på fæcesprøven
plus spinalvæsken.
Lisbeth har lånt bogen af Joseph Heller, Ikke
noget at grine af, for at søge oplysninger om hvordan sygdommen
KAN skride frem og opleves. Hun fører en slags "dagbog" over
mine symptomer og udvikling som publiceres her som en føljeton,
tænk hvis det kunne hjælpe nogle.
Vi
håber der kommer nogle indslag retur om hvordan GBS ender
godt, jeg skal nok huske selv at maile den dag jeg er totalt
restitueret igen. :-)