- Patienthistorier -

Asger Lauridsen
pensioneret praktiserende læge

blev syg 08.1998 - skrev historien 28.08.1999

Debut: Natten mellem 21. og 22. august 1998 med stærke smerter over øverste del af ryggen. I dagene forud paræstesier i hænder og fødder.
(Se 'Ordbog' for forklaringer af lægeterminologien)

Tønder sygehus: 22.-23. August. Ingen diagnose. Holstebro N2: 23. August-4 September 1998.
Diagnose: Guillain-Barrés polyneuropati.
Behandling: fysioterapi. Under indlæggelsen tiltagende føleforstyrrelser i hænder og fødder og nedsat følesans for berøring. Aftagende dybe reflekser (dvs. knæ- og achillessenereflekser), efterhånden ophævelse af den proprioceptive sans (den sans, der uden synets hjælp kan fortælle os, hvor lemmerne befinder sig) og aftagende muskelkraft i benene, i mindre grad i armene. Gangfunktionen først præget af ataksi (spjættende gang), senere af stærkt reduceret muskelkraft.

Forværringen fortsatte efter udskrivelsen trods fysioterapi, og efter 7 uger var kræfterne aftaget så meget, at jeg med nød og næppe kunne slæbe mig af sted med gangrollator.

P.g.a. tendens til rytmeforstyrrelse fået ordineret antikoagulation ("blodfortynding"), der resulterede i tarmblødning. Derfor acut indlagt 5.9.1998 og optransfunderet. Rytmeforstyrrelsen behandlet med Verapamil mgv.

N2 15.9.-18.9.1998. Samme diagnose. Trods yderligere forværring af den neurologiske tilstand ingen behandling ud over fysioterapi.

N2 9.10.-30.10.1998. Samme diagnose. Forværring.
Epikrise (lægebrev): "Går usikkert, vaklende med rollator, men slæber næsten benene efter sig. Er hypoton (slap) i begge ben, kan ikke løfte benene fra underlaget og der er parese af hoftefleksion (fleksion: bøjning), knæfleksion og svær parese af føddernes dorsalfleksion (opadbøjning)". Indlægges m.h.p. plasmaferese og fysioterapi.
"- har fået 6 plasmaferesebehandlinger og føler selv, at der er sket en klar fremgang med gangfunktionen, hvor han nu i rimeligt tempo kan gå støttet til rollator - men gangen er fortsat usikker, præget af instabilitet over knæleddene".

I begyndelsen af december 1998 var der begyndende kraftnedsættelse i benene mest måleligt i biceps femoris (baglårets knæbøjer). Der blev derfor givet en serie ambulante plasmaferesebehandlinger 8.12., 21.12., og 12.01.1999, herefter kom der på ny fremgang. På ny behandling 24.02. efter lille tilbagegang.

Siden udskrivelsen 30.10.1998 har jeg gået til intensiv fysioterapi 3 gange ugentlig hos Flemming Angel på Hvidbjerg sygehus. Styrke og muskelfylde over hofter og lår er nogenlunde genvundet. Jeg går uden stok inden døre. Går ca. 1 km. med stok i roligt tempo.

Fysioterapeutens status 28.08.1999: Let nedsat ganghastighed, normal skridtlængde, god medsving af arme og god rotation af columna. Nedsat fodafvikling, hælen først i men forfoden klapper herefter i gulvet ved videre isæt af foden i underlaget. God balance ved gang på fladt fast underlag. Dog usikker i kuperet terræn, men gode ligevægts- og afværgereaktioner. Muskelstyrke af truncus og OE i.a. God styrke bilateralt af gluteal og lårmuskulatur (5). Nedsat styrke bilateralt af hase- (4), underbens- (4) og specielt fodens muskulatur (2). Nedsat termisk og taktil sans i "sokke-" området.

Fra marts 1999 har jeg gået til intensiv fysioterapi og styrketræning tre gang ugentlig på Centerklinikken i Struer (jeg har en meget energisk og inspirerende fysioterapeut). Der er nu ganske god muskelfunktion i både arme og ben. Jeg kan gå ret lange ture i roligt tempo og cykle distancer på 20 km. Jeg har stort set selv selv passet min have hele sommeren. Den sidste måneds tid har jeg kunnet løbe kortere strækninger, men forfoden klapper stadig ved løb, dog ikke ved gang. Jeg kan lave gadedrengehop. Det er mange år siden jeg har tilladt mig det.

Der er stadig udtalte føleforstyrrelser i fødder og hænder.

Humøret er for det meste godt. Jeg strider stadig for at blive bedre. Fra sept. begynder jeg med lidt arbejde et par dage om ugen.

med venlig hilsen
Asger Lauridsen

Maj 2002. Tilstanden er stort set den samme som marts 1999. Der er uforandret føleforstyrrelse i fødderne. Jeg kan gå, løbe og cykle uden besvær. Jeg går nu til styrketræning to gange ugentlig og har efterhånden opnået god muskelfylde og -styrke. Der er er fortsat periodiske hjerterytmeforstyrrelser, som jeg har lært at finde mig i. Jeg er glad for min tilværelse som pensionist og passer min store have om sommeren. Om vinteren læser jeg en del. Min kone og jeg går en tur på 50 minutter hver dag. Det er som det skal være.

 



© Copyright 2001-2004 S. Marcussen. All rights reserved.
Oplysningerne på denne website er udelukkende beregnet til information. De hverken må eller kan bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandlinger. Har man mistanke om, at man lider af Guillain-Barré syndrom bør man hurtigst muligt søge læge. For yderligere oplysninger, venligst besøge http://www.jsmarcussen.com/gbs eller email Webmaster@jsmarcussen.com