|
Jeg er 49 år, og er ansat i Helsingør Kommune hvor jeg arbejder
som administrativ medarbejder, og har været her i 23 år. Jeg
er gift, og har 2 børn. Min mand var, da jeg var syg sejlende
maskinmester, men på grund af børnenes alder dengang 6 og
12 år, måtte han tage hjem for at passe dem.
Jeg tror ikke at mit sygdomsforløb har været anderledes og
mere interessant end andres, men her er en kort beskrivelse:
Det startede med at jeg havde ondt under skulderbladene,
hvor jeg i nogle dage troede at jeg havde "siddet" forkert
på stolen på arbejdet. Om aftenen blev det værre, jeg havde
prikken og føleforstyrrelser i fødderne, nogle dage var det
"som at gå på glasskår" men stadig blev smerterne om
aftenen værre og værre.
Jeg havde natlæge og fik Ketogan, men dette hjalp kun kortvarigt.
Jeg blev beskyldt for at være narkoman af den ene natlæge.
Herefter blev jeg af min læge indlagt på Hillerød Sygehus,
hvor jeg ca. 3 dage efter indlæggelsen blev lam i den
højre side af ansigtet og ellers resten af kroppen. Kunne
ikke spise selv, ikke gå på toilettet, osv. Jeg fik taget
rygmarvsprøve, hvor det viste sig at jeg havde en atypisk
polyradiculitis - jeg var nok en af de heldige, for jeg
undgik respiratoren, men havde et par dage under observation
idet jeg havde vejrtrækningsbesvær.
Jeg havde ubeskrivelige smerter, og fik morfin og
andet smertestillende medicin - på Hillerød fik jeg meget
lidt genoptræning, men blev hurtigt overført til Esbønderup
Sygehus. Her fik jeg genoptræning hver dag, samt bassintræning.
Det var hårdt, og til sidst tror jeg ikke der var flere tårer
i øjnene, men på trods af smerter fortsatte jeg alligevel,
og det lykkedes at få mig på ret køl igen efter 4-5 måneders
ophold.
Hele forløbet fra indlæggelse til udskrivning varede ca 7½
måned. Jeg har ikke opnået fuld helbredelse, idet jeg fortsat
har føleforstyrrelser/nedsættelse i højre side, har
stadig smerter og tager daglig medicin herfor. Derudover
går jeg 2 gange om ugen til træning på træningsklinikken i
Hørsholm, der har jeg gået siden jeg blev udskrevet i 1994.
Jeg har været heldig at kunne fortsætte i mit arbejde, jeg
har fået invalidebil og er tilkendt invaliditetsydelse. I
de første 5 år arbejde jeg på 32 timer med en § 28 men
på grund af mange sygedage, gik jeg for ca. 2 år siden over
på flexjob, som jeg er meget glad for.
På dit spørgsmål om jeg har lyst til at være kontakt person,
må jeg nok sige fra, jeg er meget træt når jeg kommer hjem
fra arbejde, og den energi jeg har tilbage, bruger jeg på
min familie. Men jeg kan naturligvis ikke sige fra, hvis du
pludselig mangler en der evt. skal tage til Hillerød eller
Esbønderup for at tale med en der har fået polyradiculitis
- jeg ved hvor svært det kan være, hvor ensom man føler
sig også selv om man har familien til at støtte op om
sig, da det er en underlig og uforklarlig sygdom. Jeg kan
bare ikke stille op som fast støtteperson.
Mange hilsener og tak
fra Inger Hansen
|
