|
Her kan du læse om andres oplevelser, spørge andre til råds,
selv komme med kommentarer og gode råd og fortælle om dine
erfaringer. Desuden kan du kommentere webstedet. Venligst
oplys din adresse så jeg kan henvis til nærmest
kontaktperson.
----------------
Læs flere indlæg under den engelsk del
af websiten
Flere
dansksprogede kommentarer -->
----------------
Jeg er netop blevet opmærksom på din flotte og
informative hjemmeside, og jeg vil gerne tilbyde mig som kontaktperson
i Kbh-området.
Jeg blev syg efter diarre i juni 1994 i Spanien. Mine lammelser
bredte sig indenfor 24 timer, og jeg blev indlagt på
et spansk hospital i Madrid. Udbruddet og udbredelsen af lammelserne
blev stoppet med plasmaferese, og jeg holdt mig fri af respiratoren,
men var "helt lam" og kunne kun dreje hovedet lidt
fra side til side. Jeg lå dernede i ca 7 uger.
Derefter blev jeg overført til Rigshospitalet et lang
weekend, og derefter indlagt 6 måneder på Gentofte
Amtssygehus. Der kunne jeg endnu ikke spise selv eller vende
mig i sengen.
Derefter lå jeg 13 måneder på Hornbæk
og blev udskrevet i kørestol i marts 1996 med udsigt
til ikke at kunne komme til at gå.
Nu kan jeg med anti-dropfodsskinner gå på plant
underlag uden blæst omkring mig op mod 5-700 meter.
Jeg kører "alm" bil med automatgear og håndbetjening,
og er fortsat ramt af lammelser både i hænder
og fødder.
Jeg er således ikke noget "godt eksempel"
for det flertal, som kommer sig indenfor 3 måneder til
et år, men jeg har meget humør, megen erfaring
og vil gerne hjælpe andre GBS-patienter og deres pårørende.
Jeg arbejder, er netop rundet de 50 og er (fortsat) lykkeligt
gift.
Mvh
Kim Ørtved
12.2002
----------------
Jeg har en mand med denne dumme og langvarig sygdom, og vi
har en forsikring der dækker kritisk sygdom, men GBS
sygdom hører selvfølige ikke med under, selv
om jeg syntes at det er en kritisk sygdom, så jeg tænkte
om der ikke fantes nogle fonder der støtter sygdommen,
for økonomien falder ?
Venlig hilsen
Birgitte
09.10.02
----------------
Hej Sharon
Jeg kan se at du efterlyser folk som oplever smerter som virker
som om de fik stukket en syl op i fødderne.
Jeg er først nu efter alle de år kommet i tanke
om at min egen far led af nervebetændelse som senkomplikation
til sukkersyge.
Jeg kan erindre at han nogle gange fór sammen ved disse
jagende stød i fødderne og han forklarede fornemmelsen
netop som om det var syle der blev stukket op i hans fødder.
Han kunne heller ikke mærke forskel på kulde og
varme. Når vi var på sommerferie hos ham sad han
med to tykke trøjer på, fuld tryk på radiatoren
og der var 20 graders varme udenfor. Han frøs og vi
svedte tran !!!!
Jeg er ret forbavset over at jeg først nu efter alle
de år erindrer dette... Jeg vil gå i tænkeboks
og se om jeg kan komme i tanke om mere.
Knus
Merete og Peter
10.2002
----------------
Jeg
var i juni 1997 meget syg og var indlagt på sygehuset
i 4 mdr. med sygdom uden diagnose. Efter jeg har læst
om CBS syntes jeg at der er mange lighedspunkter.
Er
der nogen der kan nikke genkendende til disse symptomer??
Da jeg frygtelig gerne ville kunne sætte navn på
det som jeg fejlede.
Jeg er kommet mig nogenlunde, men mine reaktioner og bevægelser
er stadig langsomme. Ligesom jeg har mistet nogle RAM og derfor
ikke husker så godt.
Sygehuset
troede først at jeg var skør fordi jeg havde
mere end 20 symptomer på en gang. Men da jeg så
fik høj puls: 165 i hvile, mislyd ved hjertet, blod
i urinen, leverinfektion, feber ved bevægelse, kramper
og gangbesvær blev jeg indlagt.
Jeg sidder en stille torsdag aften og kigger lidt Internet.
Tilfældigt støder jeg på din meget flotte
hjemmeside omkring Guillian-Barré.
For flere år siden var det min plan at lave en hjemmeside
omkring Guillian-Barré men dette blev kun ved ideén.
Derfor er det mig en stor glæde at klikke ind på
din side og
se det suveræne resultat.
Jeg er idag 30 år og selv ramt af sygdommen. Min sygdomsforløb
startede tilbage i august 1995.
Aug-Okt 1995 : Indlagt på Rigshospitalet
Okt-Nov 1995 : Indlagt på Næstved Centralsygehus
Nov-Jul 1995/96 : Daglig træning på Vordingborg
Sygehus
Aug-Mar 1996/97: Indlagt på Fysiurgisk Hospital i Hornbæk
Jeg har været totalt lammet fra brystet og nedefter
og har haft stærke smerter.
Mine mén idag er primært koncentreret omkring
mine fødder, hvor jeg bærer dropskinner. Jeg
kan gå uden disse (men ikke særligt pænt)
og småløbe.
Desværre er jeg i det seneste år ikke været
flittig med min træning, men dette skal ændres
nu. Det er mit mål at smide skinnerne, hvilket jeg heller
ikke er et sekund i tvivl om vil ske.
Mit motto i livet er nemlig, at viljen til at ville avler
evnen til at kunne.
Desværre kan jeg ikke deltage i mødet den 26/5-2002
men vil fremover gerne "spille med". Samtaler med
andre "GB'ere" og høre om deres tilfælde
er uvurderligt i et helbredelsesforløb af denne slags.
Vi tales ved.
Med venlig hilsen
Jacob Lohse [patienthistorie]
05.2002
----------------
Jeg vil bare lige sige tak for en god hjemmeside! :)
Jeg er en pige på 21 år, der havde GBS i julen
1999. Da jeg var indlagt, vidste lægerne ikke meget
om det - men de gav mig da den info, de havde. Så det
er rigtigt rart at have fundet din hjemmeside og få
svar på nogle af de spørgsmål, jeg længe
har tænkt over - bl.a. om det kan vende tilbage og hvad
det egentlig kommer af etc.
Noget der virkeligt overraskede mig og som jeg på en
måde, er glad for at læse, er, at mange føler
sig udmattede og har "sovende" arme, hænder
og ben flere år efter. Jeg "lider" nemlig
selv derunder. Ikke at det ødelægger mit liv
eller noget, men jeg lægger da mærke til det -
så man kan vel sige, at jeg er 99% rask og det er jo
dejligt!
Jeg håber, at flere (ikke mindst læger) får
øjnene mere op for sygdommen, så ramte kan få
mere information, når det sker. For det har man virkelig
brug for - man aner jo ikke, om det bliver ved eller hvad.
Endnu engang tak for hjemmesiden og et godt stykke arbejde.:)
Mvh
Anne Marie Wæver [Patienthistorie]
05.2002
----------------
Situationsrapport ang. 5-årig Mathilde Freiheit:
Hej Sharon
Du må undskylde, at vi ikke har vent tilbage løbende.
Situationen er pt., at der er sket store fremskridt siden
jeg skrev sidst. Mathilde har gået til genoptræning
ved fysio- og ergoterapeut, og det har hjulpet meget. I dag
er hun faktisk så frisk, at hun kan mange af de samme
ting som før, dog er der stadig en nedsat kraft at
spore, men det hæmmer
ikke synderligt. Så alt i alt har helbredsfasen været
meget positiv, og vi har efterhånden fået overskud
til at gøre de ting vi gjorde før sygdommen.
I efterlyste patienthistorier med positiv udgang, og jeg
synes godt I kan kategoriser Matihilde som en sådan.
Hun har uden tvivl, som du skriver, haft alderen på
sin side.
Med venlig hilsen / Best Regards
Allan Overgaard Freiheit [patienthistorie]
04.2002
----------------
Webmaster spørger: Hvorfor indhenter man ikke
en anden læges mening, hvis man er utilfreds med den
behandling man får? Hvorfor bruges "second opinions"
ikke i større grad i Danmark - skyldes det en skyhøj
gebyr? Skræk over at fornærme ens læge?
Ladhed ("udfaldet bliver nok ikke anderledes...")??
Jeg har rådet så mange GBS'er til at gøre
det hvis de er i tvivl, men møder kun tavshed. Hvorfor
denne oldnordiske indstilling til noget som er enhvers ret??
Her er et bud :
Ang. "second opinion" ved sygdom kan det kort siges
at det hovedsagligt er ens egen praktiserende læge som
skal henvise dig til de forskellige experter ergo har han
stor magt!
Er du ikke tilfreds med ham/hende kan du én gang om
året søge om at skifte til en anden i amtet mener
jeg det er, jeg vil spørge patientvejlederen. En sådan
findes i hvert i amt og jeg kan kun sige at jeg/vi har haft
god hjælp af denne. Du kan kun skifte egen praktiserende
læge én gang om året da det har noget med
amts og kommunegrænser at gøre altså hvor
pengene kommer fra, da det jo er gratis her i DK (via skatten)
at gå til læge. Du kan kun komme til specialist
i DK via din egen læge ellers må du selv betale.
Neurologbesøget som Peter skal til i Roskilde er via
en henvisning fra specialist i Slagelse og han skal derefter
søge amtet om denne kan bevilges og jeg kan love dig
for havde de ikke gjort dette havde jeg saft suse mig blevet
voldelig !! Neurologens navn fandt jeg iøvrigt ved
at ringe til sundhedsstyrelsen og det kan alle gøre.(
Han var i øvrigt et meget behagelig person og var mere
end villig til at hjælpe os.)
Jeg kan kort opsummere hvordan man KAN gribe tingene an:
1 : Via egen læge skal man bede om henvisning til specialist
men det kræver at egen læge mener der er grundlag
for dette.
2 : Man kan én gang om året skifte egen praktiserende
læge (kommunen har liste over mulige praktiserende læger)
3 : Der er patientvejleder i hvert et amt som kan guide én
igennem "junglen"
4 : Sundhedsstyrelsen er behjælpelig med navne og adr.
på samtlige specialister.
5 : Men alt starter ved ens egen læge og med mindre
man bliver indlagt har han/hun både det første
og sidste ord !!
venlige hilsner
Merete [patienthistorie]
----------------
Vaccination?
Jeg er mor til Caroline, som fik GBS da hun var 8 mdr. gammel.
Jeg er meget i tvivl om jeg tør at lade hende vaccinere
igen, da man aldrig har fundet ud af hvorfor hun fik GBS.
3 uger før hun fik GBS var hun syg, og 6 uger før
blev hun vaccineret for "Difteri-stivkrampe-kighoste-polio
1 Hib 2". Hun mangler at få den sidste, altså
Difteri-stivkrampe-kighoste-polio 1 Hib 3, at de 3 vaccinationer.
Jeg har spurgt lægerne, som vi går til kontrol
hos, om jeg tør at lade hende vaccinere, de har sagt
JA, men at vi nok skulle udsætte det et halvt år,
men tør jeg nu det? Jeg vil aldrig tilgive mig selv
hvis hun får det igen. Er der mon nogle som har en mening
om det? Hun er nu 18 mdr. gammel.
Med venlig hilsen
Anne
Charlotte [patienthistorie]
04.2002
Webmaster svarer: Du bør kunne spørge
lægerne på Riget til råds. Læs desuden
artiklen om vaccinationer under 'Links'. Det er et meget svært
spørgsmål...
----------------
Vores datter på fem år har fået konstateret
GB, og vi har selvfølgelig brugt en del tid på
bl.a. denne website, som forøvrigt er ganske godt informerende.
Det er startet i benene, og givet sig udslag i gangbesvær,
og problemer med at rejse sig fra liggende og siddende stilling.
Udover træthed, og nedsat styrke i armene har der ikke
indtil videre været andre symptomer. Lægerne mener
nu at tilstanden er stabil, men vi er i tvivl, da hun ryster
mere og mere på hænderne, og en stadig tiltagende
hovedpine, specielt om aftenen og morgenen. Hvad indikerer
disse symptomer?
Tak for en god website, der, som skrevet indeholder god og
megen relevant information, når du eller dine pårørende
rammes af en sjælden forekommende sygdom. Vi havde på
forhånd ingen viden om GB, men finder god støtte
på denne website.
Hilsen
Allan
Overgaard Freiheit [patienthistorie]
03.2002
2 mdr. senere: Mathilde har det meget bedre, læs
indlægget længere op.
-----------------
Jeg har fornylig hørt om et fænomen, på engelsk kaldet "bullets".
Det blev beskrevet som "a sharp little 'zing' that would suddenly
pop out on a thigh and whiz down to 'bounce off' the top of
the foot or elsewhere".
Ikke nødvendigvis meget smertefuld men forstyrrende. Det kan
opleves hyppigst om aftenen når man er træt, i hænder og fødder,
som en jagende kortvarig smerte. Andre melder om at det føles
som når tandlægen rammer en nerve, som et elektrisk stød der
kan optræde hvor som helst uden grund. Det kan også mærkes
som om ens fodsål er blevet stukket med en issyl flere gange
hurtigt efter hinanden, hvorefter smerten forsvinder.
Patienter der oplever sådanne smerter kan få nervøse trækninger,
skære ansigt og klage højlydt af smerte. Fænomenet kan optræde
flere år efter sygdommen. Det formodes at skyldes falske signaler
fra nerverne. Nogle mennesker oplever disse smerter som en
indikation af at det er på tid at tage medicin. Er der
nogen der kender til fænomenet?
Jeg kunne også godt tænke mig at høre fra folk der modtager
IVIg langvarigt, om hvordan de oplever at det er ved at
være tid til en ny behandling. Eksempelvis har jeg hørt en
patient beskrive at kræfterne forsvinder, mens en anden melder
om prikken i fingre og tæer der breder sig.
Jeg overvejer at tilføje sådanne beskrivelser på relevante
steder, og kunne tænke mig at få dem yderligere bekræftet.
med venlig hilsen
Webmaster
03.2002
----------------
Læs flere indlæg under den engelsk del
af websiten
Flere
dansksprogede kommentarer -->
|